Efter sidste afsnit af DR2-serien "Den sorte skole", kan følgende konstateres:
Eleverne kunne ikke formulere sig præcist
Eleverne kunné stort set ikke klare de faglige krav
Flere elever mente, at de havde lært mere på 6 uger end på et helt skoleliv
Langt de fleste var ikke i stand til at gennemarbejde en længere matematikopgave
Majoriteten havde ikke indøvet passende arbejds- og studievaner
De allerfleste havde svært ved at huske de simpleste formler og læresætninger
O-level niveaut er karakteriseret ved denne skala:
1-5 Bestået
Under 6 Ikke bestået
Sammenlignet med mine erfaringer som matematik- og fysiklærer kan jeg tilføje følgende om mine elevers generelle standpunkt:
Klassen er splittet i tre næsten lige store dele, de rigtigt dygtige, de meget middelmådige og dem der klarer sig elendigt.
De rigtigt dygtige har gode studievaner, læser på tingene hjemme, arbejder seriøst, følger med i timerne og er velforberedte. De er karakteriseret ved en rimelig grad af selvdisciplin og målrettethed. I gennemsnit ligger disse børn i 9. klasse på 10-11. Havde de gået til eksamen på O-level niveau, så tror jeg de ville have bestået med gennemsnitlig 3-4.
De middelmådige er mest fysisk tilstede, har et lavt tempo, møder ikke altid til tiden, forstyrrer, er ukoncentrerede, læser sjældent på lektier, får sjældent gjort hjemmearbejdet, sjusker med tingene, har ikke gjort sig anstrengelser for at indlære arbejdsprocesser, læresætninger, gode vaner og har meget lidt selvdisciplin. Derudover har de alle store drømme om høje stillinger, som kræver en gymnasial dannelse og nogle meget fagligt krævende studier. Efter min opfattelse utroligt urealistiske i deres selvopfattelse. I gennemsnit ligger disse børn i 9. klasse på 7-9, og bliver rask væk sendt videre til gymnasiet. Havde de gået til eksamen på O-level niveau, så tror jeg de ville have dumpet med gennemsnitlig 8-9.
Endelig er der resten af klassen, med elever som bare ufatteligt fagligt svage, stort set aldrig passer deres skolearbejde, kommer daldrende, snakker, forstyrrer, larmer, aldrig har bøger, hæfter, papirer, skriveredskaber eller noget som helst med. Som ikke efter fire års skolegang fra 6.-9. klasse endnu har købt en kuglepen, en passer eller lineal, vinkelmåler og tegnetrekant. I gennemsnit ligger disse børn i 9. klasse på 5-6, og bliver rask væk sendt videre til de faglige uddannelser. Havde de gået til eksamen på O-level niveau, så tror jeg de ville have dumpet med gennemsnitlig 14-20, hvis den slags ekstremt lave karakterer eksisterede i 50'erne.
Jeg tror, at vi sagtens kunne hjælpe alle tre grupper til en langt bedre skolegang, bl.a. ved at indføre skrappe krav til, hvordan eleverne skulle passe deres skolegang, have tingene i orden og på denne måde få styr på et liv, som for mange derhjemme er fuldstændigt kaotisk, uden rammer og klare regler og en tja-det-går-jo-nok attitude fra de mange voksne som elevernes liv flyder gennem. Lad lærerne få sanktionsrettigheder: Eftersidning, afskrivning, gør-det-om-igen, udenfor-døren, bortvisning og andre muligheder for at gennemføre en sammenhængende, ordentlig og menneskelig undervisning. Der er alt for mange gode ting ved 50'ernes undervsining, som er blevet smidt ud med badevandet. Vi kræver: Back to Basics. Gør alt for, at indlæring og ikke blot læring får en fremtrædende plads i den fremtidige undervisning.
Så ka' de lære det, ka' de!
2. februar 2005
1. februar 2005
Efter valget bliver alt sikkert, som det har været
Nu har hjemmehjælperne i Aabenraa så strejket bl.a. på grund af stregkodeordninger og en fornemmelse af at deres arbejde gøres fuldstændigt umuligt af politikerne. Og ja, det går ikke, der skal være tid og ordentlig tone, god behandling - så skråt op med registrering. Er postvæsenet måske blevet bedre siden der her blev indført stregkoder og tidstagning?
Tiden løber ud for regeringen og oppositionen.
Tiden løber ud for regeringen og oppositionen.
Mogens Fogh eller Anders Lykketoft?
Det er utroligt, hvad de begge lover, alle skal have noget, ingen forstår at Danmark om 10-20 år kommer til at stå med et totalt nedslidt velfærdssystem. Ingen af disse såkaldte ansvarlige politikere har formået at reformere og opdatere vores samfund til det nye årtusindes globale slagmark. Det er beklageligt, men jeg ønsker ikke at bo i dette land, under så uansvarlige politikere. Jeg er glad for ikke at være ung og skal forsørge mine ældre medborgere på luksusklasse, mens jeg ikke selv har råd til at bo i nogen af de større danske byer, have lang transport til arbejde og i øvrigt se passivt til, mens samfundets ældregruppe vokser og kræver stadig mere af stadig færre. Jeg håber de unge står sammen og afskaffer den katastrofale efterlønsordning og andre slagsideordninger til ære for de fallerede 68'ere, som har skravet godt og grundigt til sig af samfundets fælles velfærd.
Aristoteles - indsigter
Gamle Aritoteles havde mange indsigtsfulde bemærkninger:
Alle videnskabers begyndelse er forbavselse over, at tingene er, som de er.
Alle mennesker har fra naturens hånd et begær efter at vide.
Det vi lærer, lærer vi ved at gøre det.
Uddannelsens rødder er bitre, men dens frugt er sød.
2005 Einstein år
I år er det Einstein-år. Som ganske ung publicerede Einstein i 1905 sin specielle relativitetsteori under titlen "Zu der Elektrodynamik für bewegte Körper". Den generelle relativitetsteori kom i 1916. I 1921 modtog Einstein Nobelprisen i fysik "for his services to Theoretical Physics, and especially for his discovery of the law of the photoelectric effect". Han burde vel have haft et par stykker mere...
Har du Acrobat Reader, kan du selv læse hans Nobel-forelæsning på engelsk her:
http://nobelprize.org/physics/laureates/1921/einstein-lecture.pdf
Verdens evighed
Inspirationen til titlen kommer fra Boethius de Dacia - eller Bo fra Danmark - en tidlig dansk middelalderfilosof. Helge Kragh skriver bl.a., at
En spændende bog om evigheden er The Five Ages of the Universe - Inside the Physics of Eternity af Fred C. Adams og Greg Laughlin.

Boethius fremhævede desuden at ethvert rationelt argument hørte under filosofiens og videnskabens område: Der [kan ikke] findes noget spørgsmål, som kan drøftes ved rational argumentation, som en filosof ikke bør drøfte og afgøre. … Altså er det en filosofs opgave at afgøre ethvert spørgsmål, som kan drøftes ved rationel argumentation; for ethvert sådant spørgsmål hører under en del af det værende, og en filosof undersøger alt værende.Boethius kaldte sit værk for De Aeternitate Mundi - Om Verdens Evighed.
En spændende bog om evigheden er The Five Ages of the Universe - Inside the Physics of Eternity af Fred C. Adams og Greg Laughlin.

Abonner på:
Kommentarer (Atom)





